20 års bryllupsdag og fødselsdag i Ørbæk
Jazzmin Swing Band spillede til en 20 års bryllupsdag og rund fødselsdag i Ørbæk på Fyn.
Jazzmin havde fornøjelsen at spille til bryllup for 20 år siden og var nu inviteret til at gentage succesen.
Adskillige af gæsterne kunne fortælle, at de husker dagen dengang helt tydeligt. Det er ikke hver dag, at man har et helt swing band til at spille til festen. Det var en oplevelse, der var blevet genfortalt igen og igen.
Det var årets første rigtige sommerdag med en dejlig temperatur, solen højt på himlen og skyfri himmel. Der var stillet et større festtelt op i haven, og det var fyldt med glade og feststemte gæster. Det er den perfekte ramme at få lov at spille musik i. Vi spillede 2 gange 60 minutter, så der var rig mulighed for at nyde musikken i teltet eller haven og tage en swing-om på dansegulvet.
Vi håber, at denne fest vil gå over i historien på samme måde som den første.
Tak for en dejlig aften!